Ukiyo-e
Læs mere om ukiyo-e—de japanske træsnit fra Edo-perioden, der viste den »flydende verden« af skuespillere, skønheder, krigere og berømte steder i sorte konturlinjer, flade farver og blød bokashi—og forvandl et foto til en Hokusai-bølge, en Hiroshige-regnbyge, en Utamaro-skønhed eller en Sharaku-skuespiller i PictorX.
Hvad er ukiyo-e?
Ukiyo-e betyder »billeder af den flydende verden«. Det er kunsten bag de japanske træsnit og malerier, der blomstrede fra slutningen af 1600-tallet til 1800-tallet. Trykkene viste det, byens folk elskede: berømte skønheder og kabuki-skuespillere, helte og sagn, landskaber og kendte steder, fugle og blomster. De blev lavet i store oplag og solgt billigt—prisen på et tryk sammenlignes ofte med prisen på en skål nudler—så almindelige byboere kunne købe dem, hænge dem op, samle på dem og give dem videre.
Den flydende verden i Edo
I buddhismen var ukiyo den »sorgfulde verden« fuld af lidelse og forgængelighed. I Edo-perioden (1603–1868), da shogunerne regerede Japan fra Edo—nutidens Tokyo—, fik et ord, der lyder ens, men skrives anderledes, betydningen »den flydende verden«: et liv levet i øjeblikket, der driver af sted som en græskarflaske på en bæk. Købmænd og håndværkere blev rige, men havde lav social status, så de brugte deres penge på fornøjelser: kabuki-teatrene, tehusene og det autoriserede kvarter Yoshiwara, festivaler, rejser og mode. Ukiyo-e var deres billeder—plakat, fanblad, souvenir og rejseguide på én gang.
Fire håndværkere, ét tryk
Et tryk var et holdarbejde. Forlæggeren (hanmoto) valgte motivet, betalte for det og solgte det. Kunstneren (eshi) tegnede forlægget med tusch på tyndt papir. Træskæreren (horishi) limede tegningen med forsiden nedad på en blok af bjergkirsebærtræ og skar alt andet end linjerne væk—så tegningen gik tabt—for at lave konturblokken. På prøvetryk af den markerede kunstneren farverne, og der blev skåret en særskilt blok til hver farve. Trykkeren (surishi) penslede derefter vandbaseret pigment på hver blok, lagde fugtigt washi-papir af morbærfibre ovenpå, rettet ind efter pasmærker kaldet kentō, og gned bagsiden med en rund gnider, en baren, én farve efter den anden. Ved at tørre blokken delvist af før trykningen kunne han skabe bokashi, de bløde overgange i himmel og vand.
Hokusai og Den Store Bølge
Katsushika Hokusai (1760–1849) arbejdede i omkring halvfjerds år og brugte mere end tredive navne; sent i livet signerede han som »den gamle mand, der er gal efter at male«. Omkring 1830–1832 udgav han 36 udsigter til Fuji-bjerget, en serie landskabstryk, der til sidst voksede til seksogfyrre blade. Det mest berømte billede, Under bølgen ud for Kanagawa—bedre kendt som Den Store Bølge—, viser en kæmpebølge, der krøller sig i kløer af skum over tre både, mens Fuji står lille og stille i det fjerne. Serien brugte dristigt preussisk blåt, et nyt importeret pigment. Hokusai udgav også Hokusai Manga, bind med skitser af hverdagsliv, dyr og ånder, som blev en opslagsbog for kunstnere.
Hiroshige: regn, sne og vejen
Utagawa Hiroshige (1797–1858) blev den store digter af vejr og rejser. Hans 53 stationer på Tōkaidō (1833–1834) følger landevejen fra Edo til Kyoto gennem regn, sne, tåge og måneskin med rejsende, bærere og heste på vejen. I 100 berømte udsigter over Edo (1856–1858) brugte han dristige kompositioner: en beskåret genstand helt tæt på i forgrunden og en dyb udsigt bagved. I Pludselig regnbyge over Shin-Ōhashi-broen og Atake skynder folk sig over en bro under fine, mørke regnstreger. Hiroshiges dybe blå farver og den bløde bokashi i hans himle blev beundret over hele verden.
Utamaro og skønhederne
Kitagawa Utamaro (ca. 1753–1806) var mester i bijin-ga, »billeder af smukke kvinder«. Sammen med forlæggeren Tsutaya Jūzaburō gik han i 1790'erne helt tæt på: hans ōkubi-e, »storhovedbilleder«, viser kvinder fra brystet eller skuldrene og op, med fine, flydende linjer til ansigt og hår, rige kimonomønstre og glitrende baggrunde af knust glimmer. Frem for idealtyper ville han vise karakter og følelser—en kvinde, der læser et brev, blæser i et legetøj af glas eller blot er fortabt i tanker.
Sharaku og kabuki-scenen
Billeder af kabuki-skuespillere, yakusha-e, var Edos plakater og pin-ups. Genrens mest gådefulde mester er Tōshūsai Sharaku, der dukkede op i 1794, lavede omkring 140 tryk på cirka ti måneder og forsvandt igen; ingen ved med sikkerhed, hvem han var. Hans skuespillere ses i nærbillede mod mørke, skinnende glimmerbunde med skelende øjne, knyttede hænder og grimasserende munde på rollens dramatiske højdepunkt. Måske var de for ærlige for skuespillernes fans dengang, men i dag hører de til de mest beundrede portrætter i japansk kunst.
Kuniyoshi og krigerne
Utagawa Kuniyoshi (1797–1861) skabte sig et navn med musha-e, krigertryk. Hans serie De 108 helte fra den populære Suikoden, påbegyndt omkring 1827, viser de fredløse fra en kinesisk eventyrroman, der vrider sig i kamp med kroppe dækket af tatoveringer—og den var med til at starte en mode for heldækkende tatoveringer i Edo. Kuniyoshi fyldte hele triptykoner med kæmpeskeletter, havuhyrer, storme og hvirvlende skyer, og han elskede katte, som optræder i mange af hans tryk. Hans dristige, tætpakkede kompositioner ses ofte som en tidlig forløber for manga og tegneserier.
Fugle og blomster
Ikke alle tryk handlede om mennesker. Kachō-ga, »billeder af fugle og blomster«, udsprang af en gammel tradition i kinesisk og japansk maleri. Både Hokusai og Hiroshige lavede serier af dem: en sangfugl på en blommegren, en isfugl over iris, spurve i sneen, ofte med et kort digt ved siden af billedet. Med en gren, der stikker ind fra siden, og store tomme flader viser disse stille tryk det samme blik for årstiderne, som går igennem hele ukiyo-e—kirsebærblomster om foråret, månen om efteråret, sne om vinteren.
Japonisme: ukiyo-e drager mod vest
Efter at Japan i 1850'erne havde åbnet sine havne for udenrigshandel, strømmede japanske tryk til Europa—ifølge en berømt historie kom nogle af de første som indpakningspapir om porcelæn. Kunstnere i Paris forelskede sig i dem, og modebølgen fik et navn: japonisme. Claude Monet hængte mere end to hundrede tryk op i sit hus i Giverny og byggede en japansk bro over sin åkandedam. Vincent van Gogh samlede hundredvis og kopierede Hiroshiges Pludselig regnbyge og Blommehaven i Kameido i olie. Degas, Toulouse-Lautrec, Whistler, Mary Cassatt og art nouveau-plakatkunstnerne lærte af deres flade farver, stærke konturer, beskårne udsnit og høje horisonter, og omslaget til Debussys La Mer (1905) viser Hokusais bølge. I Japan sygnede ukiyo-e hen efter 1868, da fotografi og moderne tryk kom til, men det lever videre i det 20. århundredes shin-hanga-tryk, i manga og anime og i Den Store Bølge på bagsiden af den 1.000-yen-seddel, der blev udsendt i 2024.
En digital hyldest i PictorX
PictorX Ukiyo-e er et filter inspireret af Hokusais bølger og Røde Fuji, Hiroshiges regn, sne og landskaber, Harunobus bløde farver og blindpræg, Utamaros skønheder, Sharakus skuespillere på mørk glimmer, Kuniyoshis krigere, tryk med fugle og blomster, surimonoernes guld og sølv og Kawase Hasuis månenætter. Det efterligner træsnittets udseende—en sort konturblok, flade farveflader trykt en anelse forskudt, bokashi-overgange, træårer og washi-fibre—og tilføjer en titelkartouche og et rødt segl; penselstrøgene i kartouchen er dekorative og ikke ægte japansk skrift. Det er ikke en gengivelse af et museumstryk, ikke en AI-kopi af et ukiyo-e-design og ikke et krav om ægthed: hvert billede laves ud fra dit eget foto. Originalerne ses bedst på steder som Ōta Memorial Museum of Art og Sumida Hokusai Museum i Tokyo, Tokyo Nationalmuseum, British Museum i London, Museum of Fine Arts i Boston og Van Gogh Museum i Amsterdam.
Lav din egen ukiyo-e i PictorX
Åbn effekten Ukiyo-e, indlæs et foto—et portræt med et tydeligt motiv fungerer bedst—og vælg en Stil: Hokusai, Hiroshige, Utamaro, Sharaku, Kuniyoshi, Fugle og blomster, Rød Fuji, Sne, Harunobu, Hasui eller Surimono. Vælg en Palet—Edo, Foto, Indigo, Solnedgang eller Falmet—og brug så Stregtykkelse til de sorte konturlinjer, Ornament til bølger, regn, sne, skyer, glimmer, blomster, guld og blindpræg, Detalje til finheden i linjer, farveflader og kimonomønstre og Bokashi til de bløde overgange i himlen og farvefladerne. Slå Kartouche til eller fra, brug Fjern baggrund til at fjerne fotoets egen baggrund, så motivet står frit foran scenen, og eksporter derefter, eller fortsæt redigeringen i PictorX.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad betyder ukiyo-e?
»Billeder af den flydende verden«. Ordet ukiyo betød engang buddhismens sorgfulde, forgængelige verden; i Edo-perioden kom det til at betyde byens fornøjelser—teater, mode, skønhed og rejser—som trykkene viste.
Hvem er de mest berømte ukiyo-e-kunstnere?
Katsushika Hokusai (Den Store Bølge), Utagawa Hiroshige (Tōkaidō og udsigterne over Edo), Kitagawa Utamaro (smukke kvinder), Tōshūsai Sharaku (kabuki-skuespillere) og Utagawa Kuniyoshi (krigere) samt tidligere mestre som Hishikawa Moronobu og Suzuki Harunobu.
Hvordan blev et ukiyo-e-tryk lavet?
Af et hold: en kunstner tegnede forlægget, en træskærer skar en konturblok og en blok til hver farve i kirsebærtræ, en trykker trykte dem én ad gangen på fugtigt washi-papir med en baren, og en forlægger betalte og solgte trykkene.
Hvordan påvirkede ukiyo-e vestlig kunst?
Fra 1860'erne inspirerede japanske tryk japonismen i Europa. Monet, Van Gogh, Degas, Toulouse-Lautrec, Whistler, Cassatt og art nouveau-plakatkunstnerne lånte deres flade farver, kraftige konturer, beskårne udsnit og usædvanlige vinkler.
Er PictorX-filteret et ægte ukiyo-e-tryk?
Nej. Det er en digital hyldest lavet ud fra dit eget foto, ikke en kopi af et tryk, og skriften i kartouchen er dekorativ. De originale træsnit er stadig kunstværker på museer og i samlinger.
Er du klar til at prøve?
Åbn PictorX i din browser - ingen installation, ingen kreditkort kræves for at starte.
Prøv Ukiyo-e