Impressionisme
Læs mere om impressionismen—bevægelsen omkring Monet, Renoir, Degas, Pissarro, Sisley og Morisot, der forlod atelieret for at male flygtigt lys, farve og moderne liv i hurtige, synlige penselstrøg—og forvandl et foto til en åkandedam, en diset solopgang, en valmuemark, en eftermiddag hos Renoir, et pastel af Degas eller en skitse af Morisot i PictorX.
Hvad er impressionisme?
Impressionismen er den måde at male på, der opstod i Frankrig i 1860’erne og 1870’erne omkring Claude Monet, Pierre-Auguste Renoir, Camille Pissarro, Alfred Sisley, Edgar Degas og Berthe Morisot. I stedet for polerede historiemalerier fra atelieret malede de verden omkring sig—boulevarder og banegårde, caféer og dansesale, haver, floder og kysten—og forsøgte at fange et flygtigt øjeblik: lyset i en bestemt time, vandets glitren, et vindpust i græsset. Deres billeder består af hurtige, synlige strøg i klare farver, som ser grove ud på nært hold og smelter sammen til lys og luft, når man træder et skridt tilbage.
Paris 1874: den første udstilling
I 1800-tallets Frankrig afhang en kunstners karriere af Salonen, den officielle udstilling i Paris, hvis jury foretrak glatte, færdige billeder af historie, mytologi og religion. I 1863 blev så mange værker afvist, at kejser Napoleon III tillod en Salon des Refusés, hvor publikum lo ad Édouard Manets Le Déjeuner sur l’herbe. Trætte af afvisninger stiftede Monet, Renoir, Degas, Pissarro, Sisley, Morisot, Cézanne og andre deres eget andelsselskab og åbnede den 15. april 1874 en uafhængig udstilling i fotografen Nadars tidligere atelier på boulevard des Capucines 35. Omkring tredive kunstnere viste mere end 160 værker. Ti dage senere hånede kritikeren Louis Leroy udstillingen i det satiriske blad Le Charivari under titlen “Impressionisternes udstilling”—og spøgen blev bevægelsens navn. Det var den første af otte gruppeudstillinger frem til 1886.
Impression, solopgang
Maleriet, der gav bevægelsen dens navn, er Monets Impression, solopgang, et billede af havnen i Le Havre dateret 1872. I en gråblå morgendis opløses skibe, kraner og skorstene; forrest er små robåde mørke silhuetter, og en orange sol kaster en brudt stribe af genskin hen over vandet. Det blev malet hurtigt, vådt i vådt, med tynde lag og nogle få strøg ren farve. Da han blev bedt om en titel til kataloget, fortalte Monet senere, kunne billedet virkelig ikke gå for et billede af Le Havre, så han sagde: “Skriv Impression.” Leroy gjorde ordet til en fornærmelse. I dag hænger maleriet på Musée Marmottan Monet i Paris; det blev stjålet i 1985 og fundet igen i 1990.
At male i fri luft
Impressionisterne opfandt ikke friluftsmaleriet, men de gjorde det til deres arbejdsmåde. To opfindelser hjalp: den sammenklemmelige farvetube af metal, patenteret i 1841 af den amerikanske portrætmaler John Goffe Rand, og den lette, sammenklappelige kassestaffeli. Farverne skulle ikke længere rives og blandes i atelieret, og de nye jernbaner fragtede malerne fra Paris til flodbredderne ved Argenteuil og Bougival, skoven ved Fontainebleau og Normandiets kyst. Renoir skal have sagt til sin søn, at uden farver i tuber ville der ikke have været nogen Cézanne, ingen Monet, ingen Sisley eller Pissarro og ingen impressionisme. At male en plein air betød at male hurtigt, før lyset skiftede—nogle gange på flere lærreder på skift—og det er en af grundene til den løse, skitseagtige penselføring. Monets Valmuer (1873), en sommermark ved Argenteuil, hvor hans kone Camille og søn Jean går mellem røde blomster, blev udstillet i 1874.
Monets åkander i Giverny
Monet malede det samme motiv igen og igen på forskellige tider af dagen og året for at vise, hvordan lyset forandrer det: Høstakkene (1890–91), Poplerne og facaden på katedralen i Rouen (1892–94). I 1883 slog han sig ned i Giverny, en landsby ved Seinen, og fra 1893 gravede han en dam, ledte en bæk om, plantede pil, iris og åkander og byggede en grøn japansk bro. I de sidste tredive år af sit liv var vandhaven hans hovedmotiv: Han malede omkring 250 billeder af åkander, hvor horisonten forsvinder, og lærredet kun er vand, blomster og spejlinger af himmel og træer. Selv da grå stær slørede hans syn, arbejdede han på kæmpestore paneler, Grandes Décorations, som han gav til den franske stat; de blev sat op i to ovale sale på Musée de l’Orangerie i Paris og åbnet for publikum i 1927, få måneder efter hans død.
Renoir: lys gennem bladene
Pierre-Auguste Renoir begyndte som porcelænsmaler og malede hellere mennesker end landskaber. Hans Bal du moulin de la Galette (1876) viser en dansende søndageftermiddag på Montmartre, hvor sollyset falder gennem træerne i runde pletter på hatte, ansigter og jakker; Le Déjeuner des canotiers (1880–81) viser hans venner på terrassen til en restaurant ved Seinen. Renoir malede hud i varme lyserøde, fersken- og cremefarvede toner med bløde, fjeragtige strøg og skygger i blåt og violet i stedet for brunt. Ikke alle brød sig om det: I 1876 klagede en kritiker i Le Figaro over, at en af hans nøgenfigurer lignede rådnende kød med grønne og violette pletter—sådan ser spættet sollys nu engang ud. Sent i livet, hårdt ramt af leddegigt, blev han ved med at male i Cagnes-sur-Mer med penslen anbragt mellem sine stive fingre.
Degas: dansere og scenen
Edgar Degas hjalp med at arrangere impressionisternes udstillinger og deltog i syv af de otte, men han kunne ikke lide navnet, kaldte sig realist og malede sjældent udendørs. Hans verden var byen indendørs: caféer, vaskerier, modisteforretninger, væddeløbsbanen og frem for alt balletten i Pariseroperaen, som han tegnede og malede hundredvis af gange—dansere, der øver, strækker ud, venter og bukker i rampelysets skarpe skær. Degas arbejdede efter hukommelsen og efter tegninger, beskar sine scener som et øjebliksbillede eller et japansk træsnit og så ned fra en loge eller op fra orkestergraven. Han var en mester i pastel: Han opbyggede farven i lag af strøg og skraveringer over kraftige konturer, som i L’Étoile (Stjernen), og brugte den mere og mere, efterhånden som synet svigtede. Hans voksskulptur Den lille danserinde på fjorten år vakte skandale på udstillingen i 1881.
Berthe Morisot og de kvindelige impressionister
Berthe Morisot var et af gruppens stiftende medlemmer og udstillede på alle impressionistudstillingerne på nær én—hun sprang 1879 over, året efter at hendes datter Julie blev født. Kvinder kunne ikke studere på École des Beaux-Arts og kunne ikke uden videre male alene på caféer eller boulevarder, så hun malede det liv, hun kendte: mødre og børn, kvinder der klæder sig på, haver, altaner og ferier ved havet. Hendes Vuggen (1872), hvor søsteren Edma våger over sit sovende barn, hang på udstillingen i 1874. Morisots penselføring er den hurtigste og letteste blandt alle impressionisterne: lange zigzag- og piskende strøg i hvidt, lyserødt, blåt og grønt, med hjørner og kanter, der står ufærdige. I 1874 giftede hun sig med Eugène Manet, Édouards bror. Amerikaneren Mary Cassatt kom med i gruppen i 1879 på Degas’ invitation, og Marie Bracquemond udstillede også med dem.
Brudte farver og farvede skygger
Impressionisterne ændrede den måde, et billede bygges op på. De malede på lærreder grunderet i hvidt eller lysegråt i stedet for mørkebrunt, så lyset syntes at komme indefra. De satte strøg af næsten ren farve side om side—“brudt farve”—i stedet for at blande dem glat, så klatterne blandes i øjet og ser ud til at vibrere. De kendte kemikeren Michel-Eugène Chevreuls farvelære, der viste, at farver ved siden af hinanden påvirker hinanden, og de satte komplementærfarver sammen: orange mod blå, rød mod grøn. Skygger var ikke længere brune eller sorte, men blå, violette eller grønne, farvet af himlen og det omgivende lys; Monet og Pissarro undgik næsten helt sort. Nye, klare pigmenter—koboltblåt, syntetisk ultramarin, kromgult, smaragdgrønt og viridian—gjorde det muligt. Farven blev lagt tykt på, vådt i vådt, og hvert strøg forblev synligt.
Fra skandale til verdens mest elskede kunst
I årevis var impressionisterne fattige og latterliggjorte, og de klarede sig takket være nogle få støtter: kunsthandleren Paul Durand-Ruel, der købte deres billeder i store mængder og i 1886 tog omkring 300 af dem med til New York, hvor amerikanske samlere var hurtigere til at købe end de franske; og maleren Gustave Caillebotte, der købte vennernes værker og testamenterede sin samling til den franske stat, som efter lang strid kun tog imod en del af den. Camille Pissarro, gruppens faderskikkelse, var den eneste, der udstillede på alle otte udstillinger. På den sidste, i 1886, viste Georges Seurat pointillismens prikker, og snart drev Paul Cézanne, Vincent van Gogh og Paul Gauguin—senere kaldt postimpressionisterne—farve og form endnu videre. Impressionismen banede vejen for næsten al moderne kunst og er i dag noget af den mest elskede kunst i verden: Musée d’Orsay i Paris har den største samling, og i 2019 blev en af Monets høstakke solgt på auktion for 110,7 millioner dollars.
En digital hyldest i PictorX
PictorX Impressionisme er et filter inspireret af Monets åkander, Impression, solopgang og valmuemarker, Renoirs spættede lys, Degas’ pasteldansere og Morisots hurtige, luftige penselføring. Det efterligner den måde, et impressionistisk billede bygges op på: lag af spidse penselklatter, fra brede til fine strøg, der følger formerne i dit foto, brudt farve, farvede skygger i stedet for sort, tyk maling på lærredsstruktur eller pastel på papir og en valgfri forgyldt ramme. Det er ikke en gengivelse af noget maleri, ikke en AI-kopi af et mesterværk og ikke et krav om ægthed: Hvert billede skabes ud fra dit eget foto. Originalerne ses bedst på steder som Musée d’Orsay, Musée de l’Orangerie og Musée Marmottan Monet i Paris, National Gallery i London, Art Institute of Chicago, Metropolitan Museum of Art i New York og Phillips Collection i Washington—og Monets have i Giverny kan stadig besøges.
Lav dit eget impressionistiske maleri i PictorX
Åbn effekten Impressionisme, indlæs et foto—et portræt eller et landskab med et tydeligt motiv fungerer bedst—og vælg en Stil: Åkander, Solopgang, Valmuer, Renoir, Degas eller Morisot. Vælg en Palet—Dagslys, Foto, Morgen, Solnedgang eller Skumring—og brug derefter Penselstørrelse til strøgenes størrelse, Detaljer til hvor fint ansigter og kanter males, Brudt farve til klatterne af ren farve i hvert strøg og Lys til hvor kraftigt det varme lys og de farvede skygger males. Slå den forgyldte Ramme til eller fra, og eksportér derefter, eller fortsæt redigeringen i PictorX.
Ofte stillede spørgsmål
Hvorfor hedder det impressionisme?
Efter Claude Monets maleri Impression, solopgang (1872). Ved den første gruppeudstilling i 1874 brugte kritikeren Louis Leroy titlen til at håne hele udstillingen som “Impressionisternes udstilling”, og malerne tog snart selv navnet til sig.
Hvem var de vigtigste impressionister?
Claude Monet, Pierre-Auguste Renoir, Camille Pissarro, Alfred Sisley, Edgar Degas, Berthe Morisot, Mary Cassatt og Gustave Caillebotte. Édouard Manet inspirerede dem, men udstillede aldrig på deres udstillinger, og Paul Cézanne udstillede med dem, før han gik sine egne veje.
Hvad kendetegner et impressionistisk maleri?
Hurtige, synlige penselstrøg; klare farver side om side i stedet for blandet; farvede skygger i stedet for sort eller brunt; hverdagens moderne motiver; og frem for alt virkningen af lys og stemning i ét bestemt øjeblik, ofte malet udendørs.
Hvor kan jeg se Monets åkander?
De største er de otte paneler i Grandes Décorations på Musée de l’Orangerie i Paris. Andre åkandebilleder hænger på Musée Marmottan Monet, Musée d’Orsay, National Gallery i London, Museum of Modern Art i New York og mange andre museer, og selve haven kan besøges i Giverny.
Er PictorX-filteret et ægte impressionistisk maleri?
Nej. Det er en digital hyldest skabt ud fra dit eget foto, ikke en kopi af noget maleri. De originale impressionistiske billeder er fortsat kunstværker på museer og i samlinger.
Relaterede værktøjer
Impressionisme-fotofilter
Forvandl et foto til et impressionistisk maleri i browseren: blandt Monets åkander, i den disede havn i Impression, solopgang eller på en valmuemark, i Renoirs plettede lys, som et pastel af Degas eller med Morisots hurtige strøg.
Kunstnerisk effekt
Transform fotos med oliemaleri, vandfarve, blyant, tegneserie blæk, pasteller, papir cut- out, og andre studio kunst udseende.
Vincent van Gogh
En kort guide til Vincent van Gogh: hollandsk postimpressionisme, hvirvlende penselstrøg, Stjernenat og solsikker – og en respektfuld digital hyldest, du kan prøve i PictorX.
Pointillisme
Kort guide til pointillisme: Seurat og Signac, neoimpressionisme, optisk farveblanding med prikker og en digital hyldest i PictorX.
Fauvisme
En kort guide til fauvismen: Salon d’Automne i 1905 og de »vilde dyr«, rødderne hos Van Gogh, Gauguin og Signac, Matisse og Derain i Collioure, Derain i London, Vlaminck i Chatou, bevægelsens afslutning og en digital hyldest, du kan prøve i PictorX.
Ukiyo-e
En kort guide til ukiyo-e: den flydende verden i Edo, hvordan forlægger, kunstner, træskærer og trykker lavede et træsnit, Hokusai og Den Store Bølge, Hiroshiges regn og veje, Utamaros skønheder, Sharakus skuespillere, Kuniyoshis krigere, fugle og blomster, japonismen og en digital hyldest, du kan prøve i PictorX.
Art nouveau
En kort guide til art nouveau (skønvirke): hvor navnet kommer fra, Muchas plakater, piskesmældslinjen og bygningerne af Horta, Guimard og Gaudí, Klimt og Wiener-secessionen, Tiffany-glas og Lalique-smykker, Beardsleys tuschtegninger, stilens afslutning og genkomst, og en digital hyldest, du kan prøve i PictorX.
Kubisme
Kort guide til kubisme: Picasso og Braque, analytisk og syntetisk kubisme, fragmenterede flader, flere synsvinkler og en digital hyldest i PictorX.
Er du klar til at prøve?
Åbn PictorX i din browser - ingen installation, ingen kreditkort kræves for at starte.
Prøv impressionisme