Om valutakurser | ISO 4217, fastkurs og historie

Hvad er en valutakurs?

En valutakurs fortæller, hvor meget af én valuta du får for én enhed af en anden. Står EUR/USD i 1,08, køber én euro 1,08 amerikanske dollar, og én dollar køber cirka 0,93 euro. Banker og vekselkontorer oplyser to priser: en lavere købskurs og en højere salgskurs. Midtkursen ligger midt imellem og er den mest retfærdige reference. Referencekurser som Den Europæiske Centralbanks offentliggøres én gang pr. hverdag, mens handlende ser priserne ændre sig hvert sekund.

Flydende og faste valutakurser

De fleste store valutaer, blandt andre den amerikanske dollar, euroen, pundet og yenen, flyder: prisen fastsættes af udbud og efterspørgsel, og centralbankerne påvirker den kun indirekte via renten. Andre lande fastlåser deres valuta. Den danske krone holdes i ERM II på en centralkurs på 7,46038 kroner pr. euro inden for et udsvingsbånd på 2,25 procent, Hongkong-dollaren har siden 1983 ligget mellem 7,75 og 7,85 pr. amerikansk dollar, og den saudiske riyal har siden 1986 været låst til 3,75 pr. dollar. Mange ordninger ligger midt imellem som styret flydning, hvor centralbanken lader kursen bevæge sig, men griber ind for at udjævne den.

ISO 4217-valutakoder

De trebogstavs koder i denne omregner stammer fra den internationale standard ISO 4217, der første gang udkom i 1978. De to første bogstaver er som regel ISO-landekoden, og det tredje er valutaens forbogstav: USD er den amerikanske dollar, og JPY er den japanske yen. Euroen, der ikke tilhører ét enkelt land, hedder EUR. Koder, der begynder med X, er ikke knyttet til et land: XAU er en ounce guld, og XDR er IMF's særlige trækningsret. Hver valuta har også en talkode, fx 978 for euro og 840 for dollar, og et antal decimaler: yenen har ingen, den kuwaitiske dinar har tre.

Historie - fra guldstandarden til Bretton Woods

Storbritannien gled over på guld i 1717, da Isaac Newton som møntmester fastsatte prisen på guineaen, og gjorde det til lov i 1821. I 1870'erne bandt de fleste handelsnationer deres penge til en fast vægt guld, så kurserne næsten ikke bevægede sig, før Første Verdenskrig brød systemet i 1914. I juli 1944 mødtes delegerede fra 44 lande i Bretton Woods i New Hampshire: valutaerne blev knyttet til den amerikanske dollar, dollaren kunne veksles til guld til 35 dollar pr. ounce, og IMF og Verdensbanken blev grundlagt. Den 15. august 1971 stoppede præsident Nixon vekslingen af dollar til guld, og fra marts 1973 flød de store valutaer. Euroen fulgte den 1. januar 1999 med sedler og mønter i 2002.

Ofte stillede spørgsmål

Hvilken valuta er mest værd?

Pr. enhed er den kuwaitiske dinar som regel den dyreste valuta, til over tre amerikanske dollar. Det siger ikke meget om en økonomis styrke: værdien af én enhed afspejler mest, hvor valutaen startede, og om den er blevet omlagt, ikke hvor rigt landet er.

Er en fast kurs bedre end en flydende?

Ingen af dem er bedst i alle tilfælde. En fastkurs giver handlende og rejsende sikkerhed og kan låne troværdighed fra en stærkere valuta, men centralbanken må så følge ankervalutaens renter og have reserver til at forsvare kursen. En flydende valuta opsuger selv stød og giver frie hænder i pengepolitikken, til gengæld for daglige udsving.

Hvorfor sluttede guldstandarden?

Guld bandt pengemængden til metallet i boksene, hvilket gjorde det svært at betale for krige eller bekæmpe en depression. Landene suspenderede den i 1914, forsøgte at vende tilbage i 1920'erne og opgav den igen under den store depression, Storbritannien i 1931. Bretton Woods bevarede kun forbindelsen til guld via dollaren, og den forbindelse ophørte i 1971, da USA's guldreserver ikke længere kunne dække de dollar, der lå i udlandet.