Pop Art Studio

Warhol malede Coca-Cola-flasken i 1961 og 1962 og kunne lide at sige, at en Coke er den samme drik, uanset om man er rig eller ej. Dette look stempler flasken i rækker som på Green Coca-Cola Bottles: mintgrønt under sortgrønne streger, hver flaske indfarvet lidt forskelligt og sat lidt skævt.

Gold Marilyn Monroe (1962), nu på Museum of Modern Art, sætter et lille silketryk af Marilyn på et bredt felt af guld. Warhol malede det i august 1962, måneden efter hendes død.

Warhol trykte også Marilyn alene: på lærrederne fra 1964, som Turquoise Marilyn, og i de ti serigrafier fra 1967. Flade, håndskårne farveflader til baggrunden, håret, ansigtet, øjenskyggen og læberne ligger under fotografiet i sort blæk, aldrig helt i register.

I 1963 silketrykte Warhol Elizabeth Taylor efter et reklamestill, omkring Cleopatra. Sølv, turkis og violette udgaver af det samme ansigt fulgte: en filmstjerne trykt som et frimærke, trykfarven aldrig helt på farven.

Efter mordet på præsident Kennedy silketrykte Warhol pressefotos af Jacqueline Kennedy i sorg. Jackie-malerierne fra 1964 gentager de nyhedsbilleder i blåt, guld og sort, indtil en offentlig sorg bliver et gitter.

Til sin udstilling i april 1966 hos Leo Castelli tapetserede Warhol galleriet med kotapet, en skrigpink ko gentaget på gul bund, og fyldte baglokalet med sølvskyer. Hver række i gentagelsen er rykket en halv ko ud af linje.

Den samme ko fra 1966, trykt én gang i stedet for som tapet. Warhols lyserøde ko på gult skulle dække en væg hos Leo Castelli; denne tilstand er det silketryk for sig selv, én ko der fylder arket.

I 1966 vendte Warhol silketrykket mod sit eget ansigt. Fotografiet gentages over arket, som hans Marilyns gør: én optagelse, en ny palet i hvert felt, personen og produktet trykt i den samme farve.

En anden tilstand af selvportrættet fra 1966. Det samme fotografi af Warhol med fingrene for munden er trykt ni gange: petrol på lyserød, lime på gul, rød på cyan, hvert felt et nyt farvepar.

I august 1962, uger efter Marilyn Monroes død, silketrykte Andy Warhol et reklamestill fra 1953 fra Niagara. Fluorescerende farve ligger under et ansigt i sort trykfarve, der aldrig helt passer, og det samme fotografi gentages, indtil stjernen bliver et mønster.

I 1967 udgav Warhol Marilyn Monroe, en portfolio med ti silketryk, gennem Factory Additions i New York. Det samme reklamestill trykkes ti gange, hvert ark i et andet sæt farver, og hvert et lidt ude af register i forhold til det forrige.

Det enkelte Marilyn-tryk, gentaget fem gange fem. Hver celle er det samme håndskårne serigrafi: én grund, ét ansigt, fotografiet i sort trykfarve, femogtyve gange på arket.

Plakatportrættet af Che Guevara, taget fra Alberto Kordas fotografi fra 1960 og båret verden rundt i 1968, trykkes her som et silketryksgitter. Hvert felt er det samme højkontrastansigt i en anden flad palet, den sorte trykfarve lidt forskudt mod farven.

Fra begyndelsen af 1970’erne drev Warhol en portrætforretning. Den portrætterede blev fotograferet med et Polaroid Big Shot, farve lagt på i løse pletter, og ansigtet silketrykt i sort over malingen. Prisen var berømt; metoden altid den samme.

Efter Richard Nixons besøg i Kina i 1972 silketrykte Warhol det officielle portræt af Mao Zedong. Det års malerier og 1973-portfolioen med ti silketryk, udgivet sammen med Castelli Graphics og Multiples, Inc., gør et statsfotografi til løs pop i slikfarver.

Warhol trykte også Mao alene: malerierne fra 1972 og 1973-portfolioen med ti silketryk. Flade, håndskårne farveflader til baggrunden, ansigtet, jakken og læberne ligger under fotografiet i sort blæk, med kruseduller tegnet ovenpå.

Mick Jagger-portfolioen fra 1975 er ti silketryk, udgivet af Seabird Editions i London. Warhol tegnede løse streger over fotografier af Jagger og trykte tegningen sammen med fotografiet, så ansigt og krusedulle deler ét ark.

Sachiko (1977) er et bestillingsportræt på den måde, Warhol portrætterede modeller sidst i 1970’erne: store geometriske farvefelter, så ansigtet silketrykt i sort ovenpå, lidt ude af register. Denne første tilstand holder blokkene brede og trykfarven mørk.

Den anden tilstand af Sachiko (1977) omarrangerer den samme seance. Farvefladerne bag ansigtet skifter, og det sorte silketryk er stadig det sidste lag på papiret, sådan som Warhol afsluttede et bestillingsportræt.

Omkring 1980 begyndte Warhol at drysse våd silketryksfarve med diamantstøv, knust glas der blinker som sten. Sko, skygger og portrætter fra det år funkler på en mørk grund, glitteret sidder i farven og ikke oven på fotografiet.

I 1980 portrætterede Warhol Debbie Harry fra Blondie, først Polaroid, så et silketryk med blokke af flad farve under ansigtet. Det er et af hans skarpeste bestillingsportrætter, en popsangerinde trykt med den samme farve som Liz og Marilyn.

Mildred Scheel, læge og grundlægger af Deutsche Krebshilfe, sad for Warhol i 1980. Portrættet følger hans bestillingsmetode fra de år: et fotograferet ansigt, flad farve og et sort silketryk, lavet til en model der var bedre kendt i Tyskland end på en filmplakat.

Warhols Guns, lavet i 1981 og 1982, sætter en pistol på et fladt farvefelt og trykker den to gange: et blegt spøgelse rykket op og til venstre, så selve våbnet i sort trykfarve, mellemtonerne åbne, så grunden skinner igennem.

Mickey Mouse (1981) fra mappen Myths er trykt i flad sort over udklippede papirflader i lyserød, orange, lavendel og turkis, mund og bukser i rødt, med en forskudt kridtstreg. Nogle tryk blev drysset med diamantstøv.

I 1981 og 1982 malede Warhol dollartegnet som et billede i sig selv og udgav i 1982 en suite af silketryk. Tegnet gentages i farver, der støder sammen, indtil penge læses som et logo.

Goethe (1982) følger Johann Heinrich Wilhelm Tischbeins Goethe i den romerske Campagna, malet i 1787 og i dag på Städel Museum i Frankfurt. Warhol beholder den brede hat og kappen som store flade farveflader, trykker skyggerne hen over dem i én farve og trækker løse kridtstreger langs ansigtet, krøllerne og folderne.

Alexander the Great (1982) blev bestilt af Alexander Iolas, Warhols første kunsthandler. Warhol trykte et antikt marmorhoved på en flad bund, mest i sort farve over én farve, der kun viser sig i brudte pletter, med en kant i en anden farve langs profilen, hvor rammerne forskubber sig, og løse kridtstreger over krøllerne, øjet og profilen.

Warhols selvportrætter fra begyndelsen af 1980’erne udgår fra et polaroid af ham selv: det sølvgrå hår, den ternede skjorte, det stribede slips. Trykt i én mørk farve på én flad farve, lyseblå, gul eller lyserød, får ansigtet bundens farve, og kun håret, øjnene, brynene, næseborene og kæben er tilbage, som om blitzen havde brændt resten væk.

Warhols silketryk af en hurtigløber fra 1983 skærer kroppen i flade farvebånd, sådan som han trykte atleter: bevægelse reduceret til nogle få farver, en hård kant og en grund, der ikke viger.

I 1983, hundredåret for Brooklyn Bridge, silketrykte Warhol broen i flere farvetilstande. Denne første tilstand stabler to aftryk, et opret og et spejlvendt, over skrå felter af flad farve.

En anden tilstand af Brooklyn Bridge-silketrykkene fra 1983 lægger en vippet farveflade bag broen og gentager billedet nedenunder, lysere og spejlvendt, så kablerne læses to gange.

Den tredje tilstand af Brooklyn Bridge fra 1983 deler arket i lodrette farvebånd og lægger flere trykaftryk af broen oven på hinanden, nogle vendt, ingen helt det samme sted.

Siberian Tiger (1983) blev udgivet af Ronald Feldman Fine Arts i New York. Det hører til Warhols Endangered Species-portfolio, en serie på ti levende silketryk, der overførte hans popkunst-æstetik til dyr truet af udryddelse.

Rorschach-malerierne fra 1984 blev lavet som en klat: mal den ene halvdel af lærredet og fold det. Warhol sagde, at han aldrig slog op, hvad formerne skulle betyde. Dette look folder et fotografi til netop den spejlede plet.

Rebel Without a Cause (James Dean) hører til Warhols portfolio Ads, udgivet i 1985 af Ronald Feldman Fine Arts. Han silketrykker filmplakaten næsten tone i tone, lader så et spøgelse af figuren træde frem i en anden farve og trækker løse streger over trykfarven.

Et portræt af John Lennon fra 1985 i to toner: lyset i ansigtet i creme på en dyb grund, nogle få flade farveblokke ovenpå og tynde streger tegnet på fri hånd langs fotografiets kanter, lidt ude af register.

Den anden tilstand af John Lennon-portrættet fra 1985 dropper farveblokkene. Håret males over med et varmt, tørt strøg, og de frihåndstegnede streger løber køligere mod en rødere grund.

Andy Warhol skabte i 1985 portfolioen Cologne Cathedral (Kölner Dom). Udgivet af Hermann Wünsche i Tyskland består suiten af fire farvesilketryk med diamantstøv på Lenox Museum Board og forvandler Tysklands berømte gotiske vartegn til et levende popkunst-ikon.

I 1986 malede Warhol camouflage som et billede, ikke som en uniform, og trykte ansigter ovenpå. Mønstret fylder arket i pink, ørken eller syrlig farve, og portrættet er kun den sorte trykfarve øverst. En silketryksportfolio af serien fulgte i 1987.

I 1986 bestilte Mercedes-Benz Warhols serie Cars, en malet historie om modellerne. Mercedes-Benz Type 400 fra 1925 var en af dem. Han arbejdede stadig på serien, da han døde i 1987, og bilen gentages her som et gitter af silketryksfarver, der ikke passer sammen.

I 1986 serigraferede Andy Warhol Benz Patent-Motorwagen fra 1886 til Cars-serien, som Mercedes-Benz bestilte. Den trehjulede vogn er tegnet med få farver, så egerne bliver linjer og åbningerne i hjulene bliver grunden, og hvert felt på arket lægger en flad farve bag maskinen, en firkant eller en trekant.

I 1987 silketrykte Warhol Beethovens hoved over et felt af nodetegn. Komponisten behandles som en popstjerne: et fladt portræt, nogle få farver, og noderne bag ansigtet som tapet.

Moonwalk (1987), fra året Warhol døde, følger fotografiet af Buzz Aldrin ved det amerikanske flag på Månen i 1969. Astronauten er én flad farve, lyserød på det ene tryk og gul på det andet, på en flad himmel og en kornet månegrund, med rammerne forskudt til kanter i andre farver og løse kridtstreger over dragten, visiret, flaget og klipperne.