Længere end siden
Teori
Tegnede korder
  • Længere end siden
  • Kortere end siden
  • Trekant og indre cirkel

  • Længere end siden
  • Kortere end siden
  • Teorikurve

Afstand fra kordens midtpunkt til centrum

Metode Teori Observeret Tegnede korder
1/3 - 0
1/2 - 0
1/4 - 0
1/2 - 0

Vis

Mere om Bertrands paradoks

Bertrands paradoks

Træk en tilfældig korde i en cirkel. Hvor sandsynligt er det, at den er længere end en side i den ligesidede trekant, der passer inde i cirklen? Joseph Bertrand viste i 1889, at tre fornuftige måder at vælge korden på giver tre forskellige svar: 1/3, 1/2 og 1/4. Træk tusindvis af korder med hver metode, se andelene falde til ro ved hver deres svar, og se, hvor hver metode placerer midtpunkterne, som er hele grunden til, at de er uenige. Vælg, hvordan en tilfældig korde trækkes, og tryk på Afspil, eller på Trin for én korde ad gangen. Signaturforklaringen viser, hvilken farve der markerer de korder, som er længere end en side i trekanten. Vis midtpunkterne i stedet for korderne for at se, hvor hver metode placerer dem. Sammenlign alle trækker 10.000 korder med alle metoder på én gang; klik på en metode i tabellen for at skifte til den.

Sådan virker det

  1. Vælg en metode: to tilfældige endepunkter, et tilfældigt punkt på en tilfældig radius, et tilfældigt midtpunkt eller strå kastet på cirklen.
  2. Tryk på Afspil eller Trin, og se hver korde blive tegnet lang eller kort, med trekanten drejet, som metodens argument kræver.
  3. Vis midtpunkterne, sammenlign fordelingen af deres afstand med teorikurven, og tryk på Sammenlign alle for at stille de fire metoder side om side.

Tre svar på ét spørgsmål

Vælg to tilfældige punkter på cirklen, og forbind dem: Hold det første fast, så er korden længere end trekantens side, når det andet lander på den tredjedel af cirklen, der ligger over for det, så chancen er 1/3. Vælg en tilfældig radius og et tilfældigt punkt på den, og tegn korden vinkelret gennem det punkt: Korden er lang, når punktet ligger på den inderste halvdel af radius, så chancen er 1/2. Vælg et tilfældigt punkt i cirklen som kordens midtpunkt: Korden er lang, når midtpunktet ligger inden for den halve radius fra centrum, en cirkel med en fjerdedel af arealet, så chancen er 1/4. Hvert argument er korrekt for sin egen metode.

Hvorfor de er uenige

En korde er bestemt af sit midtpunkt, og den er længere end trekantens side, netop når midtpunktet ligger inden for den halve radius fra centrum. Metoderne adskiller sig kun ved, hvordan de fordeler midtpunkterne. Tilfældige endepunkter samler dem nær kanten, en tilfældig radius fordeler deres afstand fra centrum jævnt, og et tilfældigt midtpunkt fordeler dem jævnt over arealet, hvilket giver få nær centrum. „Tilfældigt“ er ikke én regel, men mange, og spørgsmålet har intet svar, før du siger hvilken. I 1973 argumenterede Edwin Jaynes for, at strå, der kastes på en cirkel langt fra, udvælger den jævne fordeling, 1/2, det eneste svar, der forbliver det samme, når cirklen flyttes eller ændrer størrelse.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er så det rigtige svar på Bertrands paradoks?

Der er intet, før du siger, hvordan korden vælges. Tilfældige endepunkter giver 1/3, et tilfældigt punkt på en tilfældig radius giver 1/2, og et tilfældigt midtpunkt giver 1/4, og hvert af dem er eksakt for sin egen metode. Simuleringen viser hver metode falde til ro ved sit eget svar. Mange betragter 1/2 som det naturlige svar, i tråd med Edwin Jaynes, fordi det er det eneste svar, der ikke afhænger af, hvor cirklen er, eller hvor stor den er.

Hvorfor er en korde længere end trekantens side, netop når dens midtpunkt er nær centrum?

Halvdelen af en korde i afstanden d fra centrum er √(r² − d²) lang ifølge Pythagoras. Trekantens side er √3 r, så korden er længere, når r² − d² > 3r²/4, hvilket betyder d < r/2. Det er den stiplede indre cirkel: Enhver korde, hvis midtpunkt ligger inden i den, er længere end siden, og enhver anden korde er kortere.

Hvad er de kastede strå?

Edwin Jaynes' version: Strå falder hvor som helst på gulvet og peger i alle retninger, og dem, der krydser cirklen, danner korderne. Deres afstand fra centrum er jævnt fordelt fra 0 til r, ligesom ved et tilfældigt punkt på en tilfældig radius, så de giver 1/2. Appen kaster strå over et kvadrat, der er større end cirklen, og beholder træffene; feltet viser, hvor mange strå det krævede.

Giver metoderne også forskellige gennemsnitlige kordelængder?

Ja. Med radius r giver tilfældige endepunkter en gennemsnitlig længde på 4r/π, omkring 1,27r; et tilfældigt midtpunkt 4r/3, omkring 1,33r; og en tilfældig radius πr/2, omkring 1,57r. Uenigheden handler ikke om én grænse; metoderne beskriver reelt forskellige fordelinger af korder.

Er korderne virkelig tilfældige?

De bruger din browsers tilfældighedsgenerator, så hver kørsel er forskellig. Efter et par hundrede korder ligger andelen af lange som regel inden for nogle få procentpoint af teorien, og efter 10.000 inden for omkring ét. Intet sendes nogen steder hen, og dine indstillinger bliver i denne browsers lokale lager.

Er du klar til at prøve?

Åbn PictorX i din browser – ingen installation og intet kreditkort for at komme i gang.

Gå til Editor