Lyapunov-fraktaler forklaret

De fleste fraktaler tegnes ved at spørge, hvor et punkt ender. En Lyapunov-fraktal stiller et andet spørgsmål: hvis man skubber en smule til starten, dør skubbet så ud, eller vokser det? Svaret er ét tal, Lyapunov-eksponenten, og farver man en plan efter det tal, får man billeder, der ligner polerede metalbånd, som krydser hinanden over et mørkt, kornet hav. Bag dem ligger en af videnskabens enkleste ligninger, den logistiske afbildning, skubbet frem og tilbage mellem to vækstrater.

En Lyapunov-fraktal for sekvensen AB: gyldne bånd af orden krydser hinanden og ender i spidse svaleformer i et mørkeblåt hav af kaos
En Lyapunov-fraktal for sekvensen AB: gyldne bånd af orden krydser hinanden og ender i spidse svaleformer i et mørkeblåt hav af kaos

Den logistiske afbildning

Tag en bestand x, skrevet som en andel af den største bestand, dens levested kan brødføde, så x ligger mellem 0 og 1. Næste års bestand er r·x·(1 − x): jo flere dyr, desto flere unger, men jo mere fyldt levestedet er, desto mindre føde til hver. Biologen Robert May gjorde ligningen berømt i 1976 ved at vise, hvor meget den gemmer på. For en vækstrate r under 1 dør bestanden ud, og mellem 1 og 3 falder den til ro på værdien 1 − 1/r. Ved r = 3 bliver den værdi ustabil, og bestanden skifter mellem to værdier, ved cirka 3,449 mellem fire, så otte, seksten og så videre, og hver fordobling kommer hurtigere end den forrige. Ved cirka 3,57 hober fordoblingerne sig op, og kaos begynder: bestanden gentager sig aldrig, selv om der ikke er nogen tilfældighed i reglen. Selv da vender ordenen tilbage i smalle vinduer, som cyklussen med tre værdier nær r = 3,83.

Lyapunov-eksponenten

Den russiske matematiker Aleksandr Lyapunov studerede bevægelsers stabilitet i 1890'erne: hvornår forbliver en lille forstyrrelse lille? For den logistiske afbildning kan svaret regnes ud. Ét trin ganger en lille forskel mellem to bestande med |r·(1 − 2x)|, afbildningens hældning i x. Lyapunov-eksponenten λ er gennemsnittet af logaritmen til den faktor over en lang bane. Ved r = 2,5 falder bestanden til ro på 0,6, hvor hældningen er −0,5, så hvert trin halverer forskellen, og λ = ln 0,5 ≈ −0,69. Ved r = 4 er eksponenten ln 2 ≈ +0,69: forskellen fordobles i gennemsnit for hvert trin, og en startværdi, man kender med ti decimaler, er værdiløs efter omkring 33 trin. Negativ betyder orden, positiv betyder kaos, og nul er grænsen, som nås præcis dér, hvor én cyklus afløses af en anden.

To vækstrater og en sekvens

I slutningen af 1980'erne spurgte fysikeren Mario Markus, der arbejdede på et Max Planck-institut i Dortmund, hvad der sker, når vækstraten ikke er konstant, men tvinges frem og tilbage, som den bliver for en bestand, der lever gennem gode og dårlige årstider. Han lod r skifte mellem to værdier, a og b, i rækkefølgen fra en fast sekvens af bogstaver: AB bruger dem på skift, AAB bruger a to gange og så b én gang. Med to tal at vælge er hvert valg et punkt i en plan med a ud ad den vandrette akse og b op ad den lodrette. Beregner man Lyapunov-eksponenten for hvert punkt og farver planen efter den, får man Lyapunov-fraktalen. Planen kaldes somme tider Lyapunov-rummet.

Sådan læses billedet

De lyse områder er orden. Dér er eksponenten negativ, og bestanden ender i en cyklus, uanset hvilken lille forstyrrelse den møder. Farven bliver mørkere, jo mere stabil cyklussen er, helt ned til tynde mørke kurver, hvor eksponenten falder mod minus uendelig. Det er de superstabile baner, som går gennem x = ½, toppen af parablen, hvor hældningen er nul. De mørke, kornede områder er kaos med positiv eksponent. Langs diagonalen er a lig med b, og billedet gentager historien om den enkelte logistiske afbildning: én værdi, to, fire, kaos og vinduerne af orden inde i det. Væk fra diagonalen bøjer båndene, krydser hinanden og ender i skarpe spidser.

Svaler og krydsende bånd

Øerne af orden inde i kaos har deres egen form, en krop med to tilbagestrøgne vinger, og kaldes ofte svaler. Omkring hver svale er der mindre, og zoomer man ind, bliver man ved med at finde flere, og det er det, der giver billedet navnet fraktal. Hvor to bånd krydser, ser det ene ud til at gå hen over det andet. Intet er skjult dér: for de værdier af a og b har afbildningen to stabile cyklusser på én gang, og startværdien afgør, hvilken af dem banen finder, og dermed hvilket bånd der tegnes øverst. At hver bane starter i x = 0,5 med sekvensens første bogstav, bryder også symmetrien mellem bogstaverne, så billedet af BA er spejlbilledet af AB i diagonalen og ikke det samme billede.

Fra laboratoriet til hjemmecomputeren

Markus offentliggjorde metoden sammen med Benno Hess i 1989 og gav nogle af sine billeder navne. Det mest kendte er Zircon Zity, sekvensen BBBBBBAAAAAA med a mellem 3,4 og 4 og b mellem 2,5 og 3,4, hvor båndene står som tårne. I september 1991 beskrev A. K. Dewdney billederne i sin klumme i Scientific American under titlen »Leaping into Lyapunov Space« (»Spring ud i Lyapunov-rummet«), og læsere med hjemmecomputere begyndte at tegne deres egne. De måtte være tålmodige: hvert punkt i billedet kræver hundredvis af trin af afbildningen, og et billede har hundredtusindvis af punkter.

Sådan beregnes billedet

For hvert punkt starter appen bestanden i x₀ = 0,5 og lader først afbildningen køre uden at måle, så banen kan falde til ro. Derefter kører den det antal trin, du har valgt som iterationer, og tager gennemsnittet af logaritmen til hældningen. Et billede på 600 gange 600 punkter med 200 iterationer kræver omkring hundrede millioner trin af afbildningen, og det klarer en browser på under et sekund. Skønnet er groft nær grænsen til kaos, hvor baner falder langsomt til ro, og det ses som prikker. Flere iterationer fjerner dem. Billedet tegnes i flere omgange, først hvert ottende punkt, så et zoom eller en flytning straks viser et groft billede, der bliver skarpere, mens du ser på.

Udforsk den selv

Åbn Lyapunov-fraktalen, og skriv en hvilken som helst sekvens på op til 24 bogstaver, eller start med et eksempel som AB, AABAB eller Zircon Zity. Rul, knib eller dobbeltklik for at zoome ind, helt ned til et udsnit, der er en milliardtedel af en enhed bredt, og træk for at flytte. Klik på et punkt for at markere det: felterne viser dets Lyapunov-eksponent, om det er stabilt, superstabilt eller kaotisk, og hvor lang dets cyklus er, og diagrammet tegner de første 64 trin af dets bane, farvet efter det bogstav, der styrede hvert trin. Et andet felt viser, hvor stor en andel af udsnittet der er kaotisk. Vælg mellem fem farveskemaer, ændr startværdien for at finde stederne med to cyklusser, og gem billedet, en PDF eller indstillingerne.

Ofte stillede spørgsmål

Er en Lyapunov-fraktal virkelig en fraktal?

Ikke i den strenge betydning af en form, der bygges ved at gentage én regel i stadig mindre skala, som Kochs snefnug, og den har store glatte områder. Men grænsen mellem orden og kaos har detaljer i enhver skala, og svalerne vender tilbage i stadig mindre kopier, så navnet har bidt sig fast.

Hvad betyder en Lyapunov-eksponent på nul?

Banen ligger lige på kanten: en lille forstyrrelse hverken dør ud eller vokser i gennemsnit. Det sker præcis ved en bifurkation, hvor én cyklus afløses af en cyklus med den dobbelte længde, og ved grænsen til kaos.

Hvorfor stopper planen ved 4?

For vækstrater fra 0 til 4 bliver bestanden mellem 0 og 1. Over 4 kan den springe ud af det interval, og derfra løber den mod minus uendelig, så der ikke er nogen bane tilbage at måle.

Kan man bruge andre afbildninger?

Ja. Enhver afbildning med en parameter, der kan skifte mellem to værdier, giver et billede af denne slags. Den logistiske afbildning er det klassiske valg, fordi den er den enkleste afbildning, der går hele vejen fra orden til kaos, og det er den, denne app tegner.

Er du klar til at prøve?

Åbn PictorX i din browser – ingen installation og intet kreditkort for at komme i gang.

Åbn Lyapunov-fraktalen