Lyapunov-eksponent λ
a
b
Kaos i udsnittet

Det markerede punkts bane

  • A: r = a
  • B: r = b

Mere om Lyapunov-fraktaler

Lyapunov-fraktal

En bestand, der vokser godt i én årstid og dårligt i den næste, kan finde en fast rytme eller aldrig gentage sig selv. Lyapunov-fraktalen er kortet over det valg. Den tager den logistiske afbildning, den enkleste model af en bestand med begrænset plads, og lader vækstraten skifte mellem to værdier, a og b, i en fast rækkefølge som AB eller AABAB. Hvert punkt i billedet er ét par (a, b), farvet efter sin Lyapunov-eksponent: lyst, hvor bestanden falder til ro i en cyklus, mørkt, hvor den bliver kaotisk. Skriv en sekvens, zoom ind på de svaleformede øer af orden, og klik på et hvilket som helst punkt for at se dets bane. Skriv en sekvens af bogstaverne A og B, eller vælg et eksempel. Hvert punkt i billedet er et par af vækstrater: a går fra venstre mod højre, b nedefra og op. De lyse farver er orden, de mørke kaos. Rul eller knib for at zoome, træk for at flytte og dobbeltklik for at zoome ind; knapperne i hjørnet zoomer og henter startudsnittet tilbage, og piletasterne, + og − virker også. Klik på et punkt for at markere det: felterne viser dets Lyapunov-eksponent, og diagrammet de første 64 trin af dets bane. Flere iterationer giver et skarpere billede og tager længere tid. Fortryd går tilbage gennem de udsnit, du har besøgt.

Sådan virker det

  1. Skriv en sekvens af bogstaverne A og B, f.eks. AB, AABAB eller BBBBBBAAAAAA, eller vælg et eksempel som Zircon Zity.
  2. Zoom ind med musehjulet, et knib eller et dobbeltklik, træk for at flytte, og skru op for iterationerne for at få et skarpere billede dybt inde i fraktalen.
  3. Klik på et punkt for at aflæse dets Lyapunov-eksponent og følge dets bane i diagrammet, vælg så farverne, og gem billedet.

Fra én afbildning til en plan

Den logistiske afbildning gør en bestand x, målt som en andel af det, dens levested højst kan bære, til næste års bestand r·x·(1 − x). For en vækstrate r mellem 1 og 3 falder bestanden til ro på én værdi. Over 3 begynder den at skifte mellem to værdier, så fire, så otte, og over r ≈ 3,57 flakker den for det meste rundt uden nogensinde at gentage sig. En Lyapunov-fraktal bruger to vækstrater i stedet for én. En sekvens som AAB fortæller, i hvilken rækkefølge de kommer til: to trin med a, ét med b og så forfra. Den vandrette akse er a, og den lodrette er b, så diagonalen, hvor a er lig med b, er den almindelige logistiske afbildning.

Hvad farverne betyder

Lyapunov-eksponenten λ måler, hvad der sker med to bestande, der starter næsten ens. Hvert trin strækker eller krymper forskellen mellem dem med faktoren |r·(1 − 2x)|, og λ er gennemsnittet af logaritmen til den faktor langs banen. Når λ er negativ, dør forskellen ud: banen er stabil og ender i en cyklus, tegnet i de lyse farver, mørkere, jo mere stabil cyklussen er. De mørkeste tynde linjer er superstabile baner, som går gennem x = ½, hvor faktoren er nul. Når λ er positiv, bliver forskellen ved med at vokse, indtil de to bestande ikke har noget til fælles. Det er kaos, tegnet i de mørke farver, som bliver lysere, når λ vokser. Den skarpe kant mellem de to ligger, hvor λ = 0.

Hvorfor de samme former vender tilbage

Zoom ind i det mørke hav af kaos, og lyse øer dukker op, formet som svaler med en krop og to tilbagestrøgne vinger, og omkring hver svale er der mindre. Hver ø er et vindue af orden, hvor bestanden følger en cyklus af en bestemt længde. Krydser man dens kant, fordobles cyklussen igen og igen og opløses i kaos, ganske som langs diagonalen. Hvor to bånd ser ud til at krydse, det ene hen over det andet, er to forskellige cyklusser stabile på én gang, og startværdien afgør, hvilken af dem banen finder. Det er også derfor, AB og BA ikke giver det samme billede: de er hinandens spejlbilleder i diagonalen.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er en Lyapunov-fraktal?

Et billede af, hvor et system er stabilt, og hvor det er kaotisk. I den klassiske udgave er systemet den logistiske afbildning med en vækstrate, der skifter mellem to værdier, a og b, i den rækkefølge, en sekvens af bogstaverne A og B angiver. Hvert punkt (a, b) i planen farves efter sin Lyapunov-eksponent. De kaldes også Markus-Lyapunov-fraktaler efter Mario Markus, som tegnede de første i slutningen af 1980'erne.

Hvad gør sekvensen?

Den bestemmer, i hvilken rækkefølge de to vækstrater kommer til. AB bruger dem på skift; AABAB bruger a to gange, b én gang, a én gang og b én gang og begynder så forfra. En anden sekvens giver et andet billede, og længere sekvenser giver finere strukturer. En sekvens med kun ét bogstav er den almindelige logistiske afbildning og giver bare striber.

Hvad er Zircon Zity?

Det navn, Mario Markus gav et af sine mest kendte billeder: sekvensen BBBBBBAAAAAA med a mellem 3,4 og 4 og b mellem 2,5 og 3,4. De lyse bånd rejser sig som tårnene i en by. Eksemplet i appen viser en kvadratisk del af det udsnit.

Hvorfor er der prikker i de kaotiske områder?

Eksponenten anslås ud fra et begrænset antal trin. Inde i kaos og tæt på dets kant giver en kort bane et støjfyldt skøn, så enkelte punkter havner på den forkerte side af nul. Hæver du iterationerne fra 200 til 1.000 eller 5.000, forsvinder prikkerne, men det koster tid. Dybe zoom kræver flere iterationer end hele billedet.

Hvorfor betyder startværdien noget?

For nogle par (a, b) er to forskellige cyklusser stabile på én gang, og banen ender i den ene eller den anden, alt efter hvor den starter. Den sædvanlige start er x₀ = 0,5, toppen af den logistiske parabel. Ændr den, og nogle bånd flytter sig eller forsvinder, hvilket viser, hvor afbildningen har to attraktorer.

Er du klar til at prøve?

Åbn PictorX i din browser – ingen installation og intet kreditkort for at komme i gang.

Gå til Editor