Segmenter
Længde
Fraktal dimension
Position

Mere information om rumudfyldende kurver

Udforsker til rumudfyldende kurver

En linje har længde, men intet areal, og et kvadrat har areal. Alligevel kan en linje bøjes, så den går gennem hver del af et kvadrat. Begynd med nogle få celler og én bøjet linje gennem dem; del hver celle i mindre celler, og bøj linjen gennem dem alle; gentag. Se en pen tegne Hilbert-kurven, Peano-kurven og deres slægtninge niveau for niveau, og sæt så pennen et vilkårligt sted på kurven for at se, hvilket punkt på linjen der lander i hvilken celle i kvadratet. En rumudfyldende kurve er én linje, der besøger hver celle i et gitter; hvert niveau deler hver celle i mindre celler og bøjer linjen gennem dem alle. Tryk på ”Afspil” for at se pennen tegne hvert niveau fra start til slut, eller på ”Trin” for at tegne det næste niveau. Vælg Hilbert-, Moore- eller Peano-kurven, Z-ordningen, Gospers flowsnake eller Sierpińskis pilespids. Klik eller træk på billedet, på den farvede linje under det eller på skyderen ”Pen” for at flytte pennen langs kurven: feltet ”Position” viser skridtets nummer og den celle, det ligger i. Farverne løber langs linjen, så celler med farver tæt på hinanden er skridt tæt på hinanden.

Sådan virker det

  1. Tryk på ”Afspil” for at se pennen tegne hvert niveau fra start til slut, eller på ”Trin” for at tegne det næste niveau; træk i ”Niveau” for at springe til et vilkårligt niveau.
  2. Vælg Hilbert-, Moore- eller Peano-kurven, Z-ordningen, Gosper-kurven eller Sierpińskis pilespids.
  3. Klik eller træk på billedet, på den farvede linje under det eller på skyderen ”Pen” for at flytte pennen langs kurven.
  4. Aflæs antallet af segmenter, længden, den fraktale dimension og pennens position i felterne.

En linje, der besøger hver celle

Hilbert-kurven på niveau n løber gennem et gitter med 2ⁿ gange 2ⁿ celler, besøger hver celle én gang og går altid videre til en nabocelle. Niveau 1 er ét enkelt sving gennem 4 celler. Hvert nyt niveau erstatter hver celle med 4 mindre celler og hvert skridt med en lille kopi af svinget, drejet, så enderne mødes. Linjen gennem 4ⁿ celler har 4ⁿ − 1 skridt og en længde på 2ⁿ − 2⁻ⁿ gange kvadratets side: den fordobles så godt som for hvert niveau, mens billedet beholder sin størrelse. Peano-kurven gør det samme med 9 celler pr. celle, i S-sving, og Moore-kurven føjer fire Hilbert-kurver sammen til en lukket sløjfe.

Fra en tallinje til et kvadrat

Den farvede linje under billedet er tallinjen fra 0 til 1, og kurven er den linje foldet ind i kvadratet. Flyt pennen, så fortæller feltet ”Position” dig, hvilket skridt den er på, og hvilken celle det er. På Hilbert-kurven ligger skridt, hvis numre er tæt på hinanden, altid i celler tæt på hinanden, og det kan du se på farverne: hver farve holder sig samlet i én plet. Derfor bruges Hilbert-kurven til at lagre kort, billeder og andre todimensionale data i endimensional hukommelse. Z-ordningen er nemmere at beregne, fordi cellens koordinater blot er skridtnummerets bits delt ud på skift, men den springer: næsten halvdelen af dens skridt går ikke til en nabocelle.

Kurver, der udfylder andre former

Gosper-kurven, også kaldet flowsnake, erstatter hvert segment med syv på et gitter af trekanter og udfylder en form med fraktal kyst, Gosper-øen. Dens dimension er 2 ligesom hos de kurver, der udfylder et kvadrat: log 7 / log √7. Sierpińskis pilespidskurve erstatter hvert segment med tre, der hver er halvt så lange. Den udfylder aldrig en flade: den nærmer sig Sierpiński-trekanten, og dens dimension er log 3 / log 2 ≈ 1,585, mellem en linje og en flade.

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan kan en linje udfylde et kvadrat?

Det gør intet enkelt niveau: hvert niveau er en almindelig linje med en længde og intet areal. Men niveauerne falder til ro. Det punkt, der ligger en given brøkdel af vejen hen ad linjen, flytter sig mindre og mindre fra niveau til niveau, og grænseværdien af alle niveauerne er en kontinuert kurve, der går gennem hvert punkt i kvadratet. Giuseppe Peano beviste i 1890, at en sådan kurve findes, til overraskelse for sin tids matematikere.

Besøger kurven hvert punkt præcis én gang?

Hvert niveau besøger hver celle i sit gitter præcis én gang. Grænsekurven må derimod gå gennem nogle af kvadratets punkter mere end én gang: i 1879 beviste Eugen Netto, at en linje ikke kan afbildes på et kvadrat kontinuert og én-til-én på samme tid. Hilbert-kurven går gennem nogle punkter to, tre eller fire gange.

Hvad er forskellen på Hilbert-kurven og Z-ordningen?

Begge stiller cellerne i et gitter op i én lang række. Hilbert-kurven går altid videre til en nabocelle, så celler, der ligger tæt på hinanden i rækken, ligger også tæt på hinanden i gitteret. Z-ordningen er hurtigere at beregne, ved at flette de to koordinaters bits sammen, men næsten halvdelen af dens skridt er spring, nogle af dem tværs over hele kvadratet. Feltet ”Længde” tæller springene.

Hvad bruges rumudfyldende kurver til?

Til at bringe todimensionale data i en endimensional rækkefølge, der holder naboer sammen. Databaser og korttjenester indekserer steder langs en Hilbert-kurve eller i Z-ordning, billedprogrammer gennemløber pixlerne langs en Hilbert-kurve for at sprede afrundingsfejl, og kort over internettets adresserum bruger den til at holde beslægtede adresser side om side.

Hvorfor udfylder Sierpińskis pilespids ikke kvadratet?

Fordi den kun deler hvert segment i tre stykker af den halve længde; for at udfylde en flade skulle den bruge fire. Kurven nærmer sig Sierpiński-trekanten, en form uden areal og med en dimension på log 3 / log 2 ≈ 1,585.

Er du klar til at prøve?

Åbn PictorX i din browser – ingen installation og intet kreditkort for at komme i gang.

Gå til Editor