Om datoberegneren | Kalendere, skudår og ugenumre

Den gregorianske reform

Den julianske kalender fra 46 f.Kr. tilføjede en skuddag hvert fjerde år, så året blev cirka 11 minutter for langt. I 1500 tallet var kalenderen gledet ti dage væk fra årstiderne. Pave Gregor XIII rettede det i 1582: torsdag den 4. oktober blev direkte efterfulgt af fredag den 15. oktober. Mange lande skiftede langt senere, Danmark i 1700 og Storbritannien først i 1752.

Skudårsreglen

Siden reformen er et år et skudår, når det kan deles med 4, undtagen hundredeår, som også skal kunne deles med 400. 2000 var altså et skudår, men 1900 var ikke. Det giver et gennemsnitsår på 365,2425 dage, meget tæt på solåret. Beregneren bruger denne regel på hver dato.

Ugenumre efter ISO 8601

Den internationale standard ISO 8601, første gang udgivet i 1988, definerer uger, der starter mandag. Uge 1 er ugen med årets første torsdag, altså ugen med 4. januar. Et år har derfor 52 eller 53 uger, og de første dage i januar kan høre til sidste uge i året før.

Påsken og bevægelige helligdage

Påskedag falder på første søndag efter den kirkelige fuldmåne på eller efter 21. marts, en regel der går tilbage til koncilet i Nikæa i 325. Carl Friedrich Gauss udgav en formel for den i 1800, og en anonym algoritme trykt i Nature i 1876 bruges stadig. Langfredag, Kristi himmelfartsdag og anden pinsedag tælles fra påsken og flytter sig derfor også hvert år.

Ofte stillede spørgsmål

Hvorfor giver 31. januar plus en måned 28. februar?

Februar har ingen 31. dag. Beregneren tager så den sidste dag i målmåneden, sådan som de fleste banker og kontrakter håndterer månedsskift.

Hvilke lande har indbyggede helligdage?

Nederlandene, Belgien, Tyskland, Frankrig, Storbritannien (England og Wales) og USA. Kun nationale helligdage er med.

Kan jeg bruge resultaterne til juridiske frister eller løn?

Beregneren følger kalenderreglerne nøjagtigt, men frister kan afhænge af lokal lovgivning eller ekstra fridage. Tjek de officielle regler ved vigtige ting.